Kyndelmisse

Production Design, Photography, Video Art & Art Installation

Videoværk lavet i forbindelse med fejring af Kyndelmisse i Køge Kommune

 

“Kjømers Knuds stillestående gilde i en lystid” er navnet på dette videoværk, som lader beskuerens blik vandre ind i et stillestående univers af kyndelmisse-sammenskudsgilder i følgeskab med “Knud”, der måske ikke er så stillestående igen. Vi stiller et humoristisk spørgsmålstegn ved den danske kultur, der lader sig amerikanisere med hjerte-plys og gys frem for allerede eksisterende mærkværdigheder.

Inspirationen kommer fra gamle sagn og traditioner forbundet med kyndelmisse. Tilbage i Danmark før 1770 var kyndelmisse en fri- og festdag på højde med juleaften. En festdag med sammenskudsgilder, pølser, pandekager, øl og brændevin, som nu er komprimeret til lysgudstjenester i kirken. Vi har glemt alt om bizarre traditioner som at piske sine frugttræer og rituelle pløjninger, der skulle sikre god høst. Men på trods af alt dét var det vigtigste alligevel fejringen af lysets tilbagekommen - dét vi idag kender som “kyndelmissen slår sin knude”. 

Creative Team: Signe Jacobsen & Line Hvid

© Line Hvid

  • Sort LinkedIn ikon
  • Black Instagram Icon
  • Sort SoundCloud Icon